Book Smedjen

Hvis du vil lave et arrangement, kan du booke Smedjen. På denne side har vi samlet alt den information du har behov for, inden du laver en booking. Nederst på siden kan du også se en oversigt, over hvilke dage Smedjen allerede er booket.

Smedjen visualisering haven

Hvem og hvad?

Smedjen kan bookes af alle; privatpersoner, virksomheder, institutioner og foreninger.

Smedjen kan kun bookes til arrangementer, hvor alle borgere har lige adgang for at deltage. Der må altså ikke laves lukkede private arrangementer, så som en privat fødselsdagsfest, medmindre man inviterer hele byen med til festen.

Smedjen kan dog bookes til lukkede arrangementer, så som planlægningsmøder o.lign, hvis disse er en del af forberedelserne til et kommende åbent arrangement i Smedjen.

Der må gerne være billetsalg til et arrangement, hvis billetterne udbydes på en platform, hvor alle har lige adgang for at købe en billet.

Arrangementer skal afvikles i tidsrummet 8.00 til 20.00. Gæster må gerne blive siddende herefter, men musik og fællessang skal slutte senest klokken 20.00.

Smedjen visualisering

Faciliteter

Smedjen består af to forskellige områder; Smedjen og Smedens Hus.

Smedjen – er den store åbne bygning med glastag og pizzaovn. Når man booker Smedjen omfatter det den åbne bygning samt Baggården, Kunstlegepladsen og Haven.
Smedjen har følgende faciliteter tilknyttet:

• Toilet og handicaptoilet
• Pizzaovn med brænde
• Udekøkken med el-grill
• Borde og bænke til ca. 20 siddende gæster
• Taburetter og stole til ca. 30 siddende gæster
• Strømudtag (kraftstik på 32A og 16A samt almindelige 230 V udtag) 

Smedens Hus – er den gamle privatbolig på Strømgade 4, der støder op til Haven. Bygningen består af et fællesrum på ca 50 m2 og en hems på ca 12 m2
Smedens Hus har følgende faciliteter tilknyttet:

• Tekøkken
• Toilet
• Borde og taburetter til ca. 30 siddende gæster
• Strømudtag (almindelig 230 V udtag)
• Diverse workshoprekvisitter (Soundbox, flipover/whiteboard m.m.)

De to områder kan bookes til separate arrangementer på samme dag

 

Hvordan

Alle bookinger fortages skriftligt, ved at sende en mail til BookSmedjen@Thisted.dk

I mailen skal du informere om:
• Kontaktoplysninger
• Aktivitet
• Titel på arrangement
• Dato og klokkeslæt (start- og sluttidspunkt)
• Forventet antal deltagere
• Evt. pris for deltagelse
• Område for bookingen (Smedjen og/eller Smedens Hus)

 

Smedjen Kalkscenen og Himmelspejlet
Smedjen Haven og Kunstlegepladsen

Hvor møj?

Smedjen er gratis at booke og benytte.

Det med småt

Smedjen er et offentligt byrum i hjertet at Thisted, hvor alle borgere skal kunne færdes, lige som man kender det fra Store Torv. Man kan derfor ikke spærre Smedjen af, eller nægte nogen adgang, ej heller hvis man har booket Smedjen.

Ved arrangementer hvor der har været et forudgående billetsalg, skal man derfor planlægge afviklingen på en sådan måde, at man som arrangør selv kan skelne mellem betalende gæster og almindelige borgere. Afvikler man fx en smagning, vil det være praktisk at de betalende gæster får et armbånd på, så det er nemt at uddele smagsprøverne til de rigtige gæster.

En booking giver en førsteret til brug af Smedjen, samt områdets faciliteter, men man kan kun lægge beslag på de faciliteter man benytter. Afholder man fx en koncert, skal man derfor kunne acceptere, at en familie kommer forbi og bager i pizza i pizzaovnen, hvis man ikke selv benytter den. Dette er dog under forudsætning af, at de andres brug ikke er til gene eller ulempe for det arrangement man har booket Smedjen til.

Smedens Hus er ikke et offentligt byrum, og modsat Smedjen må man derfor gerne nægte offentligheden adgang til arrangementer her..

Smedjen Kalkscenen og Himmelspejlet

Kommende bookinger af Smedjen

Herunder kan du se, hvornår Smedjen er booket den næste måned frem. Kalenderen viser kun de dage, hvor der er en booking, så hvis en dag ikke står i kalender, kan du frit booke den 🙂

Smedjen Kalkscenen og Himmelspejlet